Hellige Hynder af Jonas Serner-Pedersen
Denne andagtsbog er god at bruge til oplæsning fra ved eksempelvis møder, hvor man gerne vil dele et ord. Eller for dig der er ny i troen, og gerne vil vide mere om den kristne tro i hverdagen.
Jonas kan noget mange forkyndere burde lære sig: at formidle evangeliet med kærlighed og kant, med hjertevarme og humor. Han er folkelig forkynder af Guds nåde, som befriende enkelt formidler sine budskaber.
I en tid hvor vi ofte kigger til kirkerne i byen efter inspiration, viser denne bog, at vi måske bør se mere ”ud på landet”.
Jonas´ kærlighed til evangeliet og de mennesker han lever blandt og tjener, lyser ud af hver en sprække i denne fine bog.
Jesper Oehlenschlæger, forfatter, præst og foredragsholder
At kunne se det store i det lille, smilet i smerten – og bare genkende livets underfundigheder, kræver et hjerte der er åbent over for hverdagens små mirakler. Lær af Jonas’ hverdagsbetragtninger – og lad dig inspirere til at gøre det samme.
Erik Hviid Larsen, Præst for børn og unge med særlige behov i Københavns Stift.
Andagtsbog fyldt med 103 hverdagsoplevelser, alle med en åndelig pointe til.
Denne fine bog af Jonas Serner-Pedersen er en skatkammer af ganske almindelige og pudsige hverdagsbegivenheder, hvor han beskriver små glimt af, hvem Gud er. Disse glimt deler han med dig i denne bog. Et af stykkerne omhandler nogle hellige hynder. Så sæt dig godt tilrette i de hellige hynder med denne bog og få øje på Guds Rige midt i hverdagen.
Bogen er en samling af de sidste 12 års klummer Jonas har skrevet til Hjerm Posten, som udkommer 10 gange om året.
236 sider, Softcover
Reviews
There are no reviews yet.